Hvorfor sengetid er sværere, når dit barn har ADHD

Seks grunde, der lægger sig oven på hinanden — og hvilke af dem du faktisk kan gøre noget ved

Tager sengetiden hos jer to timer og ender i tårer omtrent lige så ofte, som den ender i søvn, er det første nyttige at vide, at det er normen for ADHD-familier og ikke et tegn på, at du gør det forkert.

Det andet nyttige er, at ”barn med ADHD sover ikke” ikke er ét problem. Det er cirka seks problemer stablet oven på hinanden, og de reagerer ikke alle på den samme løsning. At vide, hvilke af dem du står med, er det meste af kampen.

Det er ikke kun jer

• 25–55 % af børn med ADHD har betydelige søvnproblemer, stigende til helt op til 75 % af de unge.
• En oversigt med fokus på det indre urs timing sætter tallet så højt som 82 % af børnene, hvor 73–78 % har forskudt søvn- og vågentidspunkt.
• I et svensk registerstudie havde 47,5 % af børn med ADHD fået ordineret sovemedicin — omkring otte gange så mange som deres jævnaldrende.
• I et studie af 120 irske familier screenede 82,5 % af børnene positivt for en pædiatrisk søvnforstyrrelse.

De tal står der ikke for at skræmme dig. De står der, så du næste gang nogen antyder, at dit barn ville sove, hvis du bare var lidt fastere, har et tal ved hånden.

Seks mekanismer, der lægger sig oven på hinanden

• Det indre ur går sent. Aftenstigningen i melatonin — det hormon, der fortæller kroppen, at det er nat — begynder omkring 45 minutter senere hos børn med ADHD end hos andre børn og omkring 90 minutter senere hos voksne. Klokken 20 er dit barn ikke besværligt; kroppen er bare ikke begyndt endnu.
• Dopamin. De samme forskelle i signalstoffer, der er involveret i opmærksomhed, er involveret i at indstille det indre ur. Det er én biologi, der giver to symptomer, ikke et tilfælde.
• Modstand er sit eget separate problem. I ét studie forklarede udadreagerende adfærd omkring 10 % af variationen i modstand ved sengetid, mens en aftenpræget døgnrytme forklarede omkring 20 % af forsinket indsovning. Forskellige årsager, forskellige løsninger. Vi har skrevet en hel side om at skelne dem.
• Angsten møder op om natten. ADHD og angstlidelser optræder sammen i 10–40 % af tilfældene, og sengetid er, når dagens bekymringer endelig får ordet.
• Medicin. En metaanalyse af centralstimulerende medicin hos unge fandt længere tid til at falde i søvn (effektstørrelse 0,54), lavere søvneffektivitet og kortere søvn. Billedet er mere nuanceret, end det lyder.
• Andre tilstande følger med. Restless legs-syndrom rapporteres hos 11–42,9 % af børn med ADHD mod cirka 1,9 % generelt, og søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser hos 25–30 % mod cirka 3 %. Begge kan behandles, og begge er værd at nævne for lægen.

Den, der ændrer, hvordan du tænker om sengetid

Af de seks er det forsinkede indre ur det, der mest ændrer, hvad du gør — for det sætter kampen i en ny ramme.

Begynder udskillelsen af melatonin 45 minutter senere, betyder det at lægge et barn i seng på dets ”rigtige” sengetid, at man lægger det et kedeligt sted, i mørke, 45 minutter før kroppen plausibelt kan falde i søvn. Næsten alle børn i den situation står op, beder om vand, kommer i tanke om noget presserende eller ligger og bliver mere og mere frustrerede.

De indsatser, der virker på det, handler ikke om viljestyrke. De handler om at flytte uret: et fast vågetidspunkt hver dag, weekender inklusive, skarpt lys om morgenen (et to ugers forsøg med morgenlys rykkede melatonintimingen 31 minutter), dæmpet lys om aftenen, og at flytte sengetiden hen mod det tidspunkt, dit barn faktisk falder i søvn, før man langsomt trækker den tidligere.

Det går begge veje

Søvn bliver som regel beskrevet som en følge af ADHD. Den er også en årsag.

I et to ugers studie af børn med ADHD, vurderet dagligt af forældre og personale, forudsagde bedre søvneffektivitet om natten bedre ADHD-vurderinger dagen efter — og en bedre dag forudsagde bedre søvneffektivitet den følgende nat. Bemærkelsesværdigt betød søvneffektiviteten mere for adfærden end det samlede antal timer.

Og i det randomiserede studie, vi bliver ved med at vende tilbage til, forbedrede behandlingen af søvnproblemet ADHD-symptomerne i dagtimerne med effektstørrelser på −0,3 efter tre måneder og −0,4 efter seks.

Intet af det betyder, at en søvn-app behandler ADHD — det gør den ikke, og intet her skal læses sådan. Det betyder, at aftenen er den indsats værd, du lægger i den.

Og du er også med i det her

I det studie af 120 irske familier var den stærkeste enkeltfaktor for et barns søvnkvalitet ikke barnets ADHD-sværhedsgrad. Det var, om forælderen havde søvnløshed. Børn, hvis forældre havde sandsynlig søvnløshed, sov markant dårligere, og den dårligste søvn af alle var i hjem, hvor forælderen både havde søvnløshed og ADHD-symptomer.

En læserundersøgelse blandt 100 ADHD-forældre fandt, at 57 % sov seks timer eller mindre, og 27 % under fem.

Det er ikke en skyldfølelse — det peger den anden vej. Din egen søvn er en del af behandlingsplanen, og at beskytte den er ikke egoistisk. Mere om det her.

Hvad der faktisk hjælper

1. Fastlæg vågetidspunktet først. Det forankrer alt det efterfølgende, og det er det, du har fuld kontrol over.
2. Få lys ind i morgenen og ud af aftenen. Lys er det stærkeste håndtag på et forsinket ur.
3. Gør de sidste 30–45 minutter identiske hver aften. Samme rækkefølge, samme trin, samme lyd. Forudsigeligheden er mekanismen.
4. Skil ”vil ikke” fra ”kan ikke”, før du vælger strategi, for de kræver modsatte svar.
5. Skærme ud af den sidste time og ud af soveværelset. Skærmtid om aftenen forværrer ADHD-symptomer i vid udstrækning gennem forstyrret søvn.
6. Og så, først da, læg lyd på. Den er et godt signal og en god maskering. Den er ikke planen.

Ofte stillede spørgsmål

Denne side opsummerer offentliggjorte studier og kliniske anbefalinger. Det er ikke lægelig rådgivning — alt om dit barns søvn eller medicin hører hjemme hos din børnelæge.